Samfundet er i konstant udvikling, og alting optimeres og udvikles. Alt skal være opdateret, og der er en stor tro på, at enhver kan skabe sin egen levevej. Programmer, som Løvens Hule, skaber en mulighed for mennesker til at opstarte en virksomhed, på baggrund af et hul i markedet. Deres pitch foran løverne er afgørende for, om deres virksomhed får en investering, som for mange af deltagerne er afgørende for virksomhedens fremtid. Innovation og iværksætteri er mere end nogensinde allemandseje, og enhver kan prøve kræfter med markedet, som man vil. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser. Og så selvfølgelig økonomien.

Men optimering er en naturlig del af vores samfund i dag. At kunne opdatere og have den bedste udgave af noget, er attraktivt. Vi skifter vores elektronik ud, før det går død, alene fordi vi gerne vil have det nyeste nye. For det er jo en smule bedre, end den man havde i forvejen. Denne tilgang har været med til at skabe en bevægelse, hvor også vores kroppe skal optimeres. Nogle træner intensivt for at få den bedst tænkelige krop, mens andre betaler sig fra resultater, som eksempelvis operationer og tandregulering.

Kropsændringer som erhverv

Da der netop er stor efterspørgsel på at få lavet mindre eller større ændringer ved kroppen, er der opstået en enorm branche, som imødekommer dette. Der uddannes flere plastikkirurger, tandlæger, kostvejledere og træningscoaches end nogensinde før. Nogle er fortsat mere kontroversielle end andre. At træne eller ændre sin kost er ikke noget, som mange ville tænke en ekstra gang over. Men at få lavet større reguleringer er fortsat til diskussion. Bør branchen forholde sig til denne debat?

Tandregulering – pengesluger eller selvværdsboost?

Et eksempel, man kunne fremhæve, er, det at få foretaget en tandregulering, Behandlingen er selvfinansieret og tager desuden en rum tid, før forløbet er gennemført. Men er denne erhvervsområde primært blevet stort, fordi nogle erhvervsfolk har set sit snit til at pumpe penge ud af en tid, hvor sociale medier giver dårligt selvværd? Eller er de og deres tilbud om tandregulering i højere grad en løsning på manges kamp med sit selvbillede?

At få lavet en tandregulering er en individuel beslutning, som branchen som udgangspunkt slet ikke behøver at gå ind i. Det er kun en naturlig bevægelse, at markedet tilpasser sig efterspørgslen. Så når flere ønsker tandregulering, bør markedet ikke spørge hvorfor. Klinikker bør vel heller ikke sende patienter videre til psykolog, på baggrund af ønsket om tandregulering?

Markedets rolle er i langt højere grad at finde de bedst mulige løsninger til efterspørgslen. Når mennesker ønsker tandregulering, bør de professionelle på området forsøge at finde en sikker behandling. De skal ikke som sådan stille spørgsmålstegn ved ønsket om tandregulering, men i stedet forholde sig til metoden.