Det kan være enormt tabubelagt at tale om misbrug, både hvis man skal konfrontere en kollega med et, eller hvis man selv har et misbrug, som man gerne vil hjælpes ud af.

Ofte bliver der aldrig taget hånd om problemet og situationen bliver værre og værre. Både for den der misbruger, for kollegaer, familiemedlemmer og andre tætte relationer. Et misbrug forsvinder aldrig af sig selv og det er aldrig en god løsning at ”ikke tale om det”.

Der sker først en positiv forandring når der bliver talt åbent og ærligt om problemet og det er først der at man kan sætte hjælpen ind og arbejde sig ud af misbruget og hen mod bedring.

Der findes en løsning, en vej ud af et misbrug

For langt de fleste vil det være muligt at komme ud af et misbrug, hvis der bliver taget hånd om problemet og sat professionel hjælp ind, i form af behandling, terapi og samtaler. Derfor gælder det om som virksomhed at have god og sund kultur og politik omkring alkohol og andre rusmidler. Samtidig er det vigtigt at man som ledelse opfordrer og viser vejen til en arbejdskultur hvor det er legitimt og ok at tale åbent og ærligt med hinanden og ikke mindst sin nærmeste leder. Også når snakken ikke altid handler om alt det positive i livet.

Hvorfor ambulant behandling?

Langt de fleste personer med et behandlingskrævende misbrug af enten alkohol eller stoffer i Danmark er faktisk udadtil helt almindelige mennesker med arbejde, familie og med et på mange måder, ”ganske almindeligt liv”. Derfor vælger langt de fleste som går i behandling også en ambulant behandling. Der er nemlig mange fordele ved at vælge netop en intensiv ambulant behandling. Det er her muligt at forsat kunne passe sit arbejde og blive boende hjemme hos familien mens behandlingen står på.

Hvis man vælger en intensiv ambulant behandling, vil langt de fleste få en lige så effektiv behandling som en døgnbehandling og faktisk bedre i mange tilfælde. Det kan nemlig godt være en stor fordel at ens behandling griber så lidt som muligt ind i ens hverdag.

”Eftersom der generelt ikke er forskel på effekten af døgn-, dag- og ambulant behandling, er fokus i stigende grad rettet på at identificere hvilke alkoholmisbrugere, der får større udbytte af behandling i døgnregi og hvilke, der får lige så godt eller bedre udbytte af at blive behandlet i det langt billigere ambulante regi.”

Uddrag af: “Alkoholbehandling – En medicinsk teknologivurdering” 

Sundhedsstyrelsen 

 

På trods af at de forskellige behandlinge,r giver det samme resultat, så er der en kæmpe økonomisk gevinst ved en privat ambulant behandling kontra døgnbehandling. Den ambulante koster nemlig kun ca. en tredjedel af prisen. Så der er rigtig mange fordele ved at vælge den ambulante vej ud af et misbrug.

Hvis man som virksomhed hjælper en kollega med og til behandling vil man som oftest få en kollega tilbage som bliver fuldt arbejdsdygtig igen, og som efterfølgende vil være endnu mere værdifuld og loyal over for virksomheden efter en vellykket behandling.

”Én ud af hver tiende dansker over det fyldte femtende år kommer på et eller andet tidspunkt ud i et misbrug. Så ud over de rent statistiske og målbare følgevirkninger er der her tale om store menneskelige omkostninger.”