Her i udgangen af 2021 kan vi se tilbage på endnu et godt år på de globale aktie- og investeringsmarkeder. Et år, der er kendetegnet ved TINA (There Is No Alternative), lave renter og flotte stigninger. Men vi kigger samtidigt ind i et 2022, hvor der bl.a. står stigende renter og inflation på agendaen.
For nu kommer vi til at fokusere på de stigende renter.
Hvad betyder det konkret for dine investeringer?
Betydninger for aktieinvesteringer
Når renterne stiger, så stiger værdierne af virksomheder inden for bankindustrien. Hvis du tror på stigende renter, kan du derfor overveje at købe banker. Det kunne være Danske Bank i Danmark, Deutsche Bank i Tyskland eller JP Morgan i USA. Det er til gengæld negativt for de fleste andre virksomheder, der står til at få højere finansieringsomkostninger.
Betydning for ejendomsinvestering
Betydningen af stigende renter på dine investeringer i fast ejendom er lidt anderledes. Jo lavere renten er, des billigere er finansieringen, og jo højere vil værdien af ejendommene derfor være. En realistisk konsekvens af et miljø med stigende renter, er dyrere finansiering og en tilsvarende mindre evne til at købe dyre lejligheder og huse.
Vi kigger dog næppe ind i et decideret prisfald i det danske marked. Det danske ejendomsmarked er stærkt og obligationerne til realkreditlån sælges stadig her ved udgangen af 2022 til negative renter i de globale markeder.
Men vi kan se ind i et aftagende tempo, hvor renten også på F5-lån går fra negativ til positiv – om end fortsat i den billige ende.
Hvis du arbejder med investering i fast ejendom vil dette fordyre dine investeringer og betyde et mindre afkast, da du ikke 1:1 har mulighed for at lægge rentestigninger over i dine lejekontrakter, da huslejestigningerne følger nettoprisindekset og altså ikke fx dine renteomkostninger. Læs mere om dette i bogen om ejendomsinvestering her.