Der er en meget stærk iværksætterkultur i Danmark lige nu, og det er kun godt for samfundet. Mange danskere handler på internettet, fordi vi har en god infrastruktur, når det kommer til online betaling. Af denne grund starter rigtig mange med at åbne en webshop. Fordelen ved at starte en webshop er selvfølgelig, at du ikke behøver lokaler. Du skal dog bruge et lager, men dette kan du meget nemt outsource.

 

Ovenstående lyder meget godt, og det er ikke dyrt at starte en webshop. Når man skal stifte selskab og have en bankkonto tilknyttet, så kan det godt blive en dyr affære. Hvorfor det? Fordi der er gebyrer alle steder. I denne artikel hjælper vi dig med at spare penge, når du springer ud som iværksætter. Fokusområdet for denne artikel er, hvordan du sparer penge på erhvervskonti.

 

Hvad er en erhvervskonto?

En erhvervskonto er en konto i banken, din virksomhed skal have, før du kan modtage penge fra dine kunder eller det offentlige. Når du har stiftet et selskab, så går der ikke længe, før du modtager digital post fra det offentlige, hvor der står, at du skal vælge en erhvervskonto til din virksomhed.

 

Desværre er det bare ikke så simpelt som “bare” at vælge en erhvervskonto. Banken skal også godkende dig som kunde, og det kan godt blive et problem for visse selskaber i specifikke brancher. Disse brancher afhænger af den pågældende bank. Der findes heldigvis udenlandske banker, der er mere fleksible i forhold til danske banker. Dem kommer vi ind på længere nede i denne artikel.

 

Derfor koster det penge at oprette en dansk erhvervskonto

At oprette en erhvervskonto til dit ApS eller anden selskabsform er selvfølgelig som udgangspunkt ikke gratis i Danmark. Dette skyldes, at bankerne skal kende deres kunder, og dette kendskab tager en del ressourcer at opbygge. Medarbejderne i banken skal have løn, og dette kommer du til at betale for i form af gebyr for oprettelse.

 

Oprettelsesgebyret er desværre meget højt hos de danske banker, og der er set eksempler på, at de tager op til 5000 kroner for at oprette din virksomhed som kunde. Hvis du går ind på linket i forrige afsnit, så vil du kunne se en stor oversigt over alle oprettelsesgebyrer og månedlige gebyrer – det er på nuværende tidspunkt Danmarks største sammenligning af erhvervskonti.

 

De udenlandske banker opretter heldigvis deres kunder gratis eller til meget lave gebyrer. Wise opretter eksempelvis gratis, men hvis du skal have dine internationale kontooplysninger, så skal du betale ca. 200 kr. Det er meget billigt i forhold til de danske banker.

Månedlige gebyrer

Oprettelsesgebyrer er dog ikke de eneste gebyrer, du støder på. Du kan komme ud for at betale et månedligt gebyr for at have selve kontoen efter oprettelse samt et kortgebyr. Dette gebyr betales typisk hvert kvartal eller årligt. I princippet er det lige meget, hvor ofte du betaler, sålænge du sammenligner på samme måde. Skal du sammenligne et gebyr hvert kvartal med et månedligt gebyr, skal du selvfølgelig dividere førstnævnte med 3 for at få en rigtig sammenligning.

 

Hos danske banker kan du forvente et månedligt gebyr for kontoføring på et par hundrede kroner. Hos de udenlandske er dette nærmest altid gratis (hos de mest populære på nuværende tidspunkt). De fleste banker i Danmark tager heldigvis intet kortgebyr, men dette bør du være meget opmærksom på, når du sammenligner.

 

Sådan sparer du penge, når du skal oprette en erhvervskonto til din virksomhed

Hvis du lige er blevet iværksætter, måske fordi du har åbnet din egen webshop, så vil du sandsynligvis gerne bruge din startkapital på lager og andre mere spændende ting end gebyrer. Dette kan vi godt forstå, og derfor kommer vi med gode råd til at spare penge på både oprettelsesgebyret og det månedlige gebyr, når du skal have en erhvervskonto. Visse steder bruges ordet virksomhedskonto som synonym for erhvervskonto.

 

I Danmark er det ikke normalt at forhandle, specielt ikke med banker. Det er dog muligt, og det bør du i hvert fald benytte dig af her. Har du allerede en konto i en bank, bør du kontakte dem og høre, om de ikke vil give dig gratis oprettelse. Hvorfor skulle de dog det? Ja, du skal have din argumenter klar og måske prøve flere gange. Du kan eksempelvis nævne, at du har billån, realkreditlån eller andre aktiviteter i banken, og at det ville være en skam, hvis du skulle skifte bank. Nogle bankrådgivere kan se dette, før du nævner det og giver dig gratis oprettelse.

 

Er du studerende, har du sandsynligvis ikke ovenstående aktiviteter i banken. Du kan dog prøve at forhandle alligevel. I forhold til de månedlige gebyrer kan det være, at du får rabat eller de fjerner det helt, fordi du er studerende. Det handler bare om at prøve sig frem. Det kan godt være, at det lyder som småpenge, men du kommer til at have din virksomhed i lang tid, og så løber det selvfølgelig op.

 

Vil du ikke forhandle, så kan du stadigvæk spare penge ved blot at sammenligne standardpriser på erhvervskonti i de danske banker og anmode om en konto hos den billigste. Dette fungerer meget godt for mange.

 

Konto i udlandet

Hvis du tør at bevæge dig ud i at have en udenlandsk erhvervskonto, så er dette også en mulighed. Her er der endnu flere penge at spare, fordi udenlandske lønninger er en del lavere end de danske. Dette betyder selvfølgelig også, at du ikke skal forvente at få support på dansk. På nuværende tidspunkt er der to meget populære løsninger, når det kommer til en udenlandsk erhvervskonto. Disse er Revolut og Wise (tidligere kendt som TransferWise). Begge fungerer meget godt, og oprettelsen er meget hurtig. Disse kan også fungere som en midlertidig løsning, indtil du finder en billig dansk erhvervskonto. De udenlandske banker fungerer på samme måde som danske, du kan bare ikke lave nationale pengeoverførsler, som du kan i de danske. Her skal du i stedet anvende IBAN og SWIFT numre.

 

Har din virksomhed mange overførsler til udlandet, kan det være fordelagtigt at anvende en udenlandsk bank. Skal du under ingen omstændigheder have en bank i udlandet, så bør du finde den billigste erhvervskonto i Danmark og gå med den. Der kan gå et par uger, før du har dit kontonummer, da processen kan tage et stykke tid i Danmark.