Hvis du er ejer af en virksomhed, så har du med garanti flere gange stået overfor dilemmaet, om grafisk design var noget man skulle betale sig fra, eller om man skulle spare pengene og gøre det selv.

Internettet giver masser af mulighed for at søge inspiration til grafisk design og webdesign, og der findes et hav af hjemmesider hvor man kan finde gratis grafiske elementer, guides, farveskemaer, skrifttyper, billeder m.v., så hvorfor ikke bare selv gå i gang med arbejdet og spare pengene?

Man kan også vende spørgsmålet om, og spørge om en virksomhedsejer der i forvejen har travlt med meget andet, skal bruge tid på det grafiske? Kigger man på tidsforbruget, vil det sjældent kunne svare sig, og i forhold til slutresultatet, hvil svaret være det samme.

 

Hvad er grafisk design?

Grafisk design er den visuelle kommunikation, som man vil kommunikere internt i virksomheden og eksternt til sine kunder og samarbejdspartnere. Det er en kombination af tekst, farver, billeder, grafik m.v. som udtrykker diverse budskaber og værdier.

Grafisk design kan også bruges til at guide, vejlede, befale og meget mere. Tænk for eksempel på når du står i indkøbscenter. Her vil du finde ikoner og guidning til toiletter. Du vil finde en plan for hvor du kan finde diverse butikker og meget mere.

Der er design i alt, og såfremt det er lavet af en professionel, vil man kunne se en større sammenhæng i det hele, og netop sammenhængen er vigtig, for det gør det nemt for modtager at afkode hvem afsenderen er. Tænk eksempelvis hvis hver McDonalds restaurant havde forskelligt logo, og forskelligt farvetema. Genkendelighed, troværdighed og den ”trygge” følelse man får, når man ser ”den gyldne måge” ville forsvinde.

Det er også vigtigt at nævne, at grafisk design ikke kun skal forbindes med trykte materialer, for i dag handler det mindst lige så meget om webdesign, om animation og alt hvad der er beslægtet med det.

 

En grafisk designer har ekspertisen

Ofte ser man, at de virksomheder der har valgt at spare på det grafiske design, ikke fremstår professionelle og troværdige nok, for designet bliver ofte rodet og tilfældigt, og der er ikke en større sammenhæng mellem de forskellige elementer, og det spotter målgruppen.

Virksomheder bliver i dag vurderet på deres visuelle identitet, og målgruppen er villig til at betale mere for et produkt eller en ydelse, hvis designet er bedre end konkurrentens – fordi det virker mere troværdigt.

Når en virksomhed beslutter sig for at hyre en grafisk designer, så får man mere end bare selve designet. Man hyrer en person der har ekspertise i at designe en større sammenhæng, så man aldrig er i tvivl om hvem afsenderen er, uanset om der er tale om visitkort, hjemmeside, brochurer, erhvervsbeklædning m.v.

Man hyrer også en person der har styr på farver – for farver er ikke bare farver. Der findes forskellige farvesystemer såsom HEX, CMYK, RGB og PANTONE, og det er vigtigt at udarbejde en farveskala, som kan bruges i alle farvesystemer, for ellers kan forskellen ses på tværs af ens visuelle kommunikation, og det holder ikke.

Designeren har også styr på respektafstande, skærelinjer, geometri og former, virkemidler, filformater og ikke mindst et indgående kendskab til de grafiske programmer – såsom Adobe Illustrator, Photoshop m.v.